33. Og de stode op i den samme Time og vendte tilbage til Jerusalem og fandt forsamlede de elleve og dem, som vare med dem, hvilke sagde:
34. »Herren er virkelig opstanden og set af Simon.«
35. Og de fortalte, hvad der var sket paa Vejen, og hvorledes han blev kendt af dem, idet han brød Brødet.
36. Men medens de talte dette, stod han selv midt iblandt dem; og han siger til dem: »Fred være med eder!«
37. Da forskrækkedes de og betoges af Frygt og mente, at de saa en Aand.
38. Og han sagde til dem: »Hvorfor ere I forfærdede? og hvorfor opstiger der Tvivl i eders Hjerter?
39. Ser mine Hænder og mine Fødder, at det er mig selv; føler paa mig og ser; thi en Aand har ikke Kød og Ben, som I se, at jeg har.«
40. Og da han havde sagt dette, viste han dem sine Hænder og sine Fødder.
41. Men da de af Glæde herover endnu ikke kunde tro og undrede sig, sagde han til dem: »Have I her noget at spise?«
42. Og de gave ham et Stykke af en stegt Fisk.
43. Og han tog det og spiste det for deres Øjne.