32. Og de sagde til hinanden: »Brændte ikke vort Hjerte i os, medens han talte til os paa Vejen og oplod os Skrifterne?«
33. Og de stode op i den samme Time og vendte tilbage til Jerusalem og fandt forsamlede de elleve og dem, som vare med dem, hvilke sagde:
34. »Herren er virkelig opstanden og set af Simon.«
35. Og de fortalte, hvad der var sket paa Vejen, og hvorledes han blev kendt af dem, idet han brød Brødet.
36. Men medens de talte dette, stod han selv midt iblandt dem; og han siger til dem: »Fred være med eder!«
37. Da forskrækkedes de og betoges af Frygt og mente, at de saa en Aand.
38. Og han sagde til dem: »Hvorfor ere I forfærdede? og hvorfor opstiger der Tvivl i eders Hjerter?
39. Ser mine Hænder og mine Fødder, at det er mig selv; føler paa mig og ser; thi en Aand har ikke Kød og Ben, som I se, at jeg har.«
40. Og da han havde sagt dette, viste han dem sine Hænder og sine Fødder.
41. Men da de af Glæde herover endnu ikke kunde tro og undrede sig, sagde han til dem: »Have I her noget at spise?«
42. Og de gave ham et Stykke af en stegt Fisk.
43. Og han tog det og spiste det for deres Øjne.
44. Men han sagde til dem: »Dette er mine Ord, som jeg talte til eder, medens jeg endnu var hos eder, at de Ting bør alle sammen opfyldes, som ere skrevne om mig i Mose Lov og Profeterne og Psalmerne.«
45. Da oplod han deres Forstand til at forstaa Skrifterne.
46. Og han sagde til dem: »Saaledes er der skrevet, at Kristus skulde lide og opstaa fra de døde paa den tredje Dag,