27. Og han begyndte fra Moses og fra alle Profeterne og udlagde dem i alle Skrifterne det, som handlede om ham.
28. Og de nærmede sig til Landsbyen, som de gik til; og han lod, som han vilde gaa videre.
29. Og de nødte ham meget og sagde: »Bliv hos os; thi det er mod Aften, og Dagen hælder.« Og han gik ind for at blive hos dem.
30. Og det skete, da han havde sat sig med dem til Bords, tog han Brødet, velsignede og brød det og gav dem det.
31. Da bleve deres Øjne aabnede, og de kendte ham; og han blev usynlig for dem.
32. Og de sagde til hinanden: »Brændte ikke vort Hjerte i os, medens han talte til os paa Vejen og oplod os Skrifterne?«
33. Og de stode op i den samme Time og vendte tilbage til Jerusalem og fandt forsamlede de elleve og dem, som vare med dem, hvilke sagde:
34. »Herren er virkelig opstanden og set af Simon.«
35. Og de fortalte, hvad der var sket paa Vejen, og hvorledes han blev kendt af dem, idet han brød Brødet.
36. Men medens de talte dette, stod han selv midt iblandt dem; og han siger til dem: »Fred være med eder!«
37. Da forskrækkedes de og betoges af Frygt og mente, at de saa en Aand.
38. Og han sagde til dem: »Hvorfor ere I forfærdede? og hvorfor opstiger der Tvivl i eders Hjerter?
39. Ser mine Hænder og mine Fødder, at det er mig selv; føler paa mig og ser; thi en Aand har ikke Kød og Ben, som I se, at jeg har.«
40. Og da han havde sagt dette, viste han dem sine Hænder og sine Fødder.
41. Men da de af Glæde herover endnu ikke kunde tro og undrede sig, sagde han til dem: »Have I her noget at spise?«