17. Men han sagde til dem: »Hvad er dette for Ord, som I skifte med hinanden paa Vejen?« Og de standsede bedrøvede.
18. Men en af dem, som hed Kleofas, svarede og sagde til ham: »Er du alene fremmed i Jerusalem og ved ikke, hvad der er sket der i disse Dage?«
19. Og han sagde til dem: »Hvilket?« Men de sagde til ham: »Det med Jesus af Nazareth, som var en Profet, mægtig i Gerning og Ord for Gud og alt Folket;
20. og hvorledes Ypperstepræsterne og vore Raadsherrer have overgivet ham til Dødsdom og korsfæstet ham.
21. Men vi haabede, at han var den, som skulde forløse Israel. Men med alt dette er det i Dag den tredje Dag, siden dette skete.
22. Men ogsaa nogle af vore Kvinder have forfærdet os, idet de kom aarle til Graven,
23. og da de ikke fandt hans Legeme, kom de og sagde, at de havde ogsaa set et Syn af Engle, der sagde, at han lever.
24. Og nogle af vore gik hen til Graven, og de fandt det saaledes, som Kvinderne havde sagt; men ham saa de ikke.«
25. Og han sagde til dem: »O I uforstandige og senhjertede til at tro paa alt det, som Profeterne have talt!
26. Burde ikke Kristus lide dette og indgaa til sin Herlighed?«
27. Og han begyndte fra Moses og fra alle Profeterne og udlagde dem i alle Skrifterne det, som handlede om ham.
28. Og de nærmede sig til Landsbyen, som de gik til; og han lod, som han vilde gaa videre.
29. Og de nødte ham meget og sagde: »Bliv hos os; thi det er mod Aften, og Dagen hælder.« Og han gik ind for at blive hos dem.
30. Og det skete, da han havde sat sig med dem til Bords, tog han Brødet, velsignede og brød det og gav dem det.
31. Da bleve deres Øjne aabnede, og de kendte ham; og han blev usynlig for dem.
32. Og de sagde til hinanden: »Brændte ikke vort Hjerte i os, medens han talte til os paa Vejen og oplod os Skrifterne?«