Gamle Testamente

Nye Testamente

Lukas 22:58-71 Dansk Bibel 1907-1931 (DNKB)

58. Og lidt derefter saa en anden ham og sagde: »Ogsaa du er en af dem.« Men Peter sagde: »Menneske! det er jeg ikke.«

59. Og omtrent en Time derefter forsikrede en anden det og sagde: »I Sandhed, ogsaa denne var med ham; han er jo ogsaa en Galilæer.«

60. Men Peter sagde: »Menneske! jeg forstaar ikke, hvad du siger.« Og straks, medens han endnu talte, galede Hanen.

61. Og Herren vendte sig og saa paa Peter; og Peter kom Herrens Ord i Hu, hvorledes han havde sagt til ham: »Førend Hanen galer i Dag, skal du fornægte mig tre Gange.«

62. Og han gik udenfor og græd bitterligt.

63. Og de Mænd, som holdt Jesus, spottede ham og sloge ham;

64. og de kastede et Klæde over ham og spurgte ham og sagde: »Profeter! hvem var det, som slog dig?«

65. Og mange andre Ting sagde de spottende til ham.

66. Og da det blev Dag, samlede Folkets Ældste sig og Ypperstepræsterne og de skriftkloge, og de førte ham hen for deres Raad

67. og sagde: »Er du Kristus, da sig os det!« Men han sagde til dem: »Siger jeg eder det, tro I det ikke.

68. Og om jeg spørger, svare I mig ikke, ej heller løslade I mig.

69. Men fra nu af skal Menneskesønnen sidde ved Guds Krafts højre Haand.«

70. Men de sagde alle: »Er du da Guds Søn?« Og han sagde til dem: »I sige det; jeg er det.«

71. Men de sagde: »Hvad have vi længere Vidnesbyrd nødig? vi have jo selv hørt det af hans Mund!«

Læs fyldestgørende kapitel Lukas 22