41. Og han rev sig løs fra dem, saa meget som et Stenkast, og faldt paa Knæ, bad og sagde:
42. »Fader, vilde du dog tage denne Kalk fra mig! dog ske ikke min Villie, men din!«
43. Men en Engel fra Himmelen viste sig for ham og styrkede ham.
44. Og da han var i Dødsangst, bad han heftigere; men hans Sved blev som Blodsdraaber, der faldt ned paa Jorden.
45. Og da han stod op fra Bønnen og kom til Disciplene, fandt han dem sovende af Bedrøvelse.
46. Og han sagde til dem: »Hvorfor sove I? Staar op og beder, for at I ikke skulle falde i Fristelse.«