31. Men Herren sagde: »Simon, Simon! se, Satan begærede eder for at sigte eder som Hvede.
32. Men jeg bad for dig, at din Tro ikke skal svigte; og naar du engang omvender dig, da styrk dine Brødre!«
33. Men han sagde til ham: »Herre! jeg er rede til at gaa med dig baade i Fængsel og i Døden.«
34. Men han sagde: »Peter! jeg siger dig: Hanen skal ikke gale i Dag, førend du tre Gange har nægtet, at du kender mig.«
35. Og han sagde til dem: »Da jeg udsendte eder uden Pung og Taske og Sko, manglede I da noget?« Og de sagde: »Intet.«
36. Men han sagde til dem: »Men nu, den, som har en Pung, tage den med, ligesaa ogsaa en Taske; og den, som ikke har noget Sværd, sælge sin Kappe og købe et!
37. Thi jeg siger eder: Det, som er skrevet, bør opfyldes paa mig, dette: »Og han blev regnet iblandt Overtrædere;« thi ogsaa med mig har det en Ende.«
38. Men de sagde: »Herre! se, her er to Sværd.« Men han sagde til dem: »Det er nok.«
39. Og han gik ud og gik efter sin Sædvane til Oliebjerget; men ogsaa Disciplene fulgte ham.
40. Men da han kom til Stedet, sagde han til dem: »Beder om ikke at falde i Fristelse.«
41. Og han rev sig løs fra dem, saa meget som et Stenkast, og faldt paa Knæ, bad og sagde:
42. »Fader, vilde du dog tage denne Kalk fra mig! dog ske ikke min Villie, men din!«
43. Men en Engel fra Himmelen viste sig for ham og styrkede ham.
44. Og da han var i Dødsangst, bad han heftigere; men hans Sved blev som Blodsdraaber, der faldt ned paa Jorden.
45. Og da han stod op fra Bønnen og kom til Disciplene, fandt han dem sovende af Bedrøvelse.