Gamle Testamente

Nye Testamente

Lukas 22:22-40 Dansk Bibel 1907-1931 (DNKB)

22. Thi Menneskesønnen gaar bort, som det er beskikket; dog ve det Menneske, ved hvem han bliver forraadt!«

23. Og de begyndte at spørge hverandre indbyrdes om, hvem af dem det dog kunde være, som skulde gøre dette.

24. Men der opstod ogsaa en Trætte iblandt dem om, hvem at dem der maatte synes at være den største.

25. Men han sagde til dem: »Folkenes Konger herske over dem, og de, som bruge Myndighed over dem, kaldes deres Velgørere.

26. I derimod ikke saaledes; men den ældste iblandt eder blive som den yngste, og Føreren som den, der tjener.

27. Thi hvem er størst: den, som sidder til Bords? eller den, som tjener? Mon ikke den, som sidder til Bords? Men jeg er iblandt eder som den, der tjener.

28. Men I ere de, som have holdt ud med mig i mine Fristelser.

29. Og ligesom min Fader har tildelt mig Kongedømme, tildeler jeg eder

30. at skulle spise og drikke ved mit Bord i mit Rige og sidde paa Troner og dømme Israels tolv Stammer.«

31. Men Herren sagde: »Simon, Simon! se, Satan begærede eder for at sigte eder som Hvede.

32. Men jeg bad for dig, at din Tro ikke skal svigte; og naar du engang omvender dig, da styrk dine Brødre!«

33. Men han sagde til ham: »Herre! jeg er rede til at gaa med dig baade i Fængsel og i Døden.«

34. Men han sagde: »Peter! jeg siger dig: Hanen skal ikke gale i Dag, førend du tre Gange har nægtet, at du kender mig.«

35. Og han sagde til dem: »Da jeg udsendte eder uden Pung og Taske og Sko, manglede I da noget?« Og de sagde: »Intet.«

36. Men han sagde til dem: »Men nu, den, som har en Pung, tage den med, ligesaa ogsaa en Taske; og den, som ikke har noget Sværd, sælge sin Kappe og købe et!

37. Thi jeg siger eder: Det, som er skrevet, bør opfyldes paa mig, dette: »Og han blev regnet iblandt Overtrædere;« thi ogsaa med mig har det en Ende.«

38. Men de sagde: »Herre! se, her er to Sværd.« Men han sagde til dem: »Det er nok.«

39. Og han gik ud og gik efter sin Sædvane til Oliebjerget; men ogsaa Disciplene fulgte ham.

40. Men da han kom til Stedet, sagde han til dem: »Beder om ikke at falde i Fristelse.«

Læs fyldestgørende kapitel Lukas 22