29. »Herre! nu lader du din Tjener fare i Fred, efter dit Ord.
30. Thi mine Øjne have set din Frelse,
31. som du beredte for alle Folkeslagenes Aasyn,
32. et Lys til at oplyse Hedningerne og en Herlighed for dit Folk Israel.«
33. Og hans Fader og hans Moder undrede sig over de Ting, som bleve sagte om ham.
34. Og Simeon velsignede dem og sagde til hans Moder Maria: »Se, denne er sat mange i Israel til Fald og Oprejsning og til et Tegn, som imodsiges,
35. ja, ogsaa din egen Sjæl skal et Sværd gennemtrænge! for at mange Hjerters Tanker skulle aabenbares.«
36. Og der var en Profetinde Anna, Fanuels Datter, af Asers Stamme; hun var meget fremrykket i Alder, havde levet syv Aar med sin Mand efter sin Jomfrustand
37. og var nu en Enke ved fire og firsindstyve Aar, og hun veg ikke fra Helligdommen, tjenende Gud med Faste og Bønner Nat og Dag.
38. Og hun traadte til i den samme Stund og priste Gud og talte om ham til alle, som forventede Jerusalems Forløsning.
39. Og da de havde fuldbyrdet alle Ting efter Herrens Lov, vendte de tilbage til Galilæa til deres egen By Nazareth.
40. Men Barnet voksede og blev stærkt og blev fuldt af Visdom: og Guds Naade var over det.
41. Og hans Forældre droge hvert Aar op til Jerusalem paa Paaskehøjtiden.
42. Og da han var bleven tolv Aar gammel, og de gik op efter Højtidens Sædvane
43. og havde tilendebragt de Dage, blev Barnet Jesus i Jerusalem, medens de droge hjem, og hans Forældre mærkede det ikke.