37. Men da han nu nærmede sig til Nedgangen fra Oliebjerget, begyndte hele Disciplenes Mængde med Glæde at prise Gud med høj Røst for alle de kraftige Gerninger, som de havde set, og de sagde:
38. »Velsignet være Kongen, som kommer, i Herrens Navn! Fred i Himmelen, og Ære i det højeste!«
39. Og nogle af Farisæerne i Skaren sagde til ham: »Mester! irettesæt dine Disciple!«
40. Og han svarede og sagde til dem: »Jeg siger eder, at hvis disse tie, skulle Stenene raabe.«
41. Og da han kom nær til og saa Staden, græd han over den og sagde:
42. »Vidste dog ogsaa du, ja, selv paa denne din Dag, hvad der tjener til din Fred! Men nu er det skjult for dine Øjne.
43. Thi der skal komme Dage over dig, da dine Fjender skulle kaste en Vold op omkring dig og omringe dig og trænge dig alle Vegne fra;
44. og de skulle lægge dig helt øde og dine Børn i dig og ikke lade Sten paa Sten tilbage i dig, fordi du ikke kendte din Besøgelses Tid.«
45. Og han gik ind i Helligdommen og begyndte at uddrive dem, som solgte,
46. og sagde til dem: »Der er skrevet: Og mit Hus er et Bedehus; men I have gjort det til en Røverkule.«
47. Og han lærte daglig i Helligdommen; men Ypperstepræsterne og de skriftkloge og de første i Folket søgte at slaa ham ihjel.