9. Men han sagde ogsaa til nogle, som stolede paa sig selv, at de vare retfærdige, og foragtede de andre, denne Lignelse:
10. »Der gik to Mænd op til Helligdommen for at bede; den ene var en Farisæer, og den anden en Tolder.
11. Farisæeren stod og bad ved sig selv saaledes: Gud! Jeg takker dig, fordi jeg ikke er som de andre Mennesker, Røvere, uretfærdige, Horkarle, eller ogsaa som denne Tolder.
12. Jeg faster to Gange om Ugen, jeg giver Tiende af al min indtægt.
13. Men Tolderen stod langt borte og vilde end ikke opløfte Øjnene til Himmelen, men slog sig for sit Bryst og sagde: Gud, vær mig Synder naadig!
14. Jeg siger eder: Denne gik retfærdiggjort hjem til sit Hus fremfor den anden; thi enhver, som Ophøjer sig selv, skal fornedres; men den, som fornedrer sig selv, skal ophøjes.«
15. Men de bare ogsaa de smaa Børn til ham, for at han skulde røre ved dem; men da Disciplene saa det, truede de dem.
16. Men Jesus kaldte dem til sig og sagde: »Lader de smaa Børn komme til mig, og formener dem det ikke; thi Guds Rige hører saadanne til.
17. Sandelig, siger jeg eder, den, som ikke modtager Guds Rige ligesom et lille Barn, han skal ingenlunde komme ind i det.«
18. Og en af de Øverste spurgte ham og sagde: »Gode Mester! hvad skal jeg gøre, for at jeg kan arve et evigt Liv?«
19. Men Jesus sagde til ham: »Hvorfor kalder du mig god? Ingen er god uden een, nemlig Gud.
20. Du kender Budene: Du maa ikke bedrive Hor; du maa ikke slaa ihjel; du maa ikke stjæle; du maa ikke sige falsk Vidnesbyrd; Ær din Fader og din Moder.«
21. Men han sagde: »Det har jeg holdt alt sammen fra min Ungdom af.«
22. Men da Jesus hørte det, sagde han til ham: »Endnu een Ting fattes dig: Sælg alt, hvad du har, og uddel det til fattige, saa skal du have en Skat i Himmelen; og kom saa og følg mig!«
23. Men da han hørte dette, blev han dybt bedrøvet; thi han var saare rig.