27. Men han sagde: »Hvad der er umuligt for Mennesker, det er muligt for Gud.«
28. Men Peter sagde: »Se, vi have forladt vort eget og fulgt dig.«
29. Men han sagde til dem: »Sandelig, siger jeg eder, der er ingen, som har forladt Hus eller Forældre eller Brødre eller Hustru eller Børn for Guds Riges Skyld,
30. uden at han skal faa det mange Fold igen i denne Tid og i den kommende Verden et evigt Liv.«
31. Men han tog de tolv til sig og sagde til dem: »Se, vi drage op til Jerusalem, og alle de Ting, som ere skrevne ved Profeterne, skulle fuldbyrdes paa Menneskesønnen.
32. Thi han skal overgives til Hedningerne og spottes, forhaanes og bespyttes,
33. og de skulle hudstryge og ihjelslaa ham; og paa den tredje Dag skal han opstaa.«
34. Og de fattede intet deraf, og dette Ord var skjult for dem, og de forstode ikke det, som blev sagt.
35. Men det skete, da han nærmede sig til Jeriko, sad der en blind ved Vejen og tiggede.
36. Og da han hørte en Skare gaa forbi, spurgte han, hvad dette var.
37. Men de fortalte ham, at Jesus af Nazareth kom forbi.
38. Og han raabte og sagde: »Jesus, du Davids Søn, forbarm dig over mig!«
39. Og de, som gik foran, truede ham, for at han skulde tie; men han raabte meget stærkere: »Du Davids Søn, forbarm dig over mig!«
40. Og Jesus stod stille og bød, at han skulde føres til ham; men da han kom nær til ham, spurgte han ham og sagde:
41. »Hvad vil du, at jeg skal gøre for dig?« Men han sagde: »Herre! at jeg maa blive seende.«