13. Men Tolderen stod langt borte og vilde end ikke opløfte Øjnene til Himmelen, men slog sig for sit Bryst og sagde: Gud, vær mig Synder naadig!
14. Jeg siger eder: Denne gik retfærdiggjort hjem til sit Hus fremfor den anden; thi enhver, som Ophøjer sig selv, skal fornedres; men den, som fornedrer sig selv, skal ophøjes.«
15. Men de bare ogsaa de smaa Børn til ham, for at han skulde røre ved dem; men da Disciplene saa det, truede de dem.
16. Men Jesus kaldte dem til sig og sagde: »Lader de smaa Børn komme til mig, og formener dem det ikke; thi Guds Rige hører saadanne til.
17. Sandelig, siger jeg eder, den, som ikke modtager Guds Rige ligesom et lille Barn, han skal ingenlunde komme ind i det.«
18. Og en af de Øverste spurgte ham og sagde: »Gode Mester! hvad skal jeg gøre, for at jeg kan arve et evigt Liv?«
19. Men Jesus sagde til ham: »Hvorfor kalder du mig god? Ingen er god uden een, nemlig Gud.
20. Du kender Budene: Du maa ikke bedrive Hor; du maa ikke slaa ihjel; du maa ikke stjæle; du maa ikke sige falsk Vidnesbyrd; Ær din Fader og din Moder.«
21. Men han sagde: »Det har jeg holdt alt sammen fra min Ungdom af.«
22. Men da Jesus hørte det, sagde han til ham: »Endnu een Ting fattes dig: Sælg alt, hvad du har, og uddel det til fattige, saa skal du have en Skat i Himmelen; og kom saa og følg mig!«
23. Men da han hørte dette, blev han dybt bedrøvet; thi han var saare rig.