13. og de opløftede Røsten og sagde: »Jesus, Mester, forbarm dig over os!«
14. Og da han saa dem, sagde han til dem: »Gaar hen og fremstiller eder for Præsterne!« Og det skete, medens de gik bort, bleve de rensede.
15. Men en af dem vendte tilbage, da han saa, at han var helbredt, og priste Gud med høj Røst.
16. Og han faldt paa sit Ansigt for hans Fødder og takkede ham; og denne var en Samaritan.
17. Men Jesus svarede og sagde: »Bleve ikke de ti rensede? hvor ere de ni?
18. Fandtes der ingen, som vendte tilbage for at give Gud Ære, uden denne fremmede?«
19. Og han sagde til ham: »Staa op, gaa bort; din Tro har frelst dig!«
20. Men da han blev spurgt af Farisæerne om, naar Guds Rige kommer, svarede han dem og sagde: »Guds Rige kommer ikke saaledes, at man kan vise derpaa.
21. Ikke heller vil man sige: Se her, eller: Se der er det; thi se, Guds Rige er inden i eder.«
22. Men han sagde til Disciplene: »Der skal komme Dage, da I skulle attraa at se en af Menneskesønnens Dage, og I skulle ikke se den.
23. Og siger man til eder: Se der, eller: Se her er han, saa gaar ikke derhen, og løber ikke derefter!
24. Thi ligesom Lynet, naar det lyner fra den ene Side af Himmelen, skinner til den anden Side af Himmelen, saaledes skal Menneskesønnen være paa sin Dag.
25. Men først bør han lide meget og forkastes af denne Slægt.
26. Og som det skete i Noas Dage, saaledes skal det ogsaa være i Menneskesønnens Dage:
27. De spiste, drak, toge til Ægte, bleve bortgiftede indtil den Dag, da Noa gik ind i Arken, og Syndfloden kom og ødelagde alle.