22. Og Tjeneren sagde: Herre! det er sket, som du befalede, og der er endnu Rum.
23. Og Herre sagde til Tjeneren: Gaa ud paa Vejene og ved Gærderne og nød dem til at gaa ind, for at mit Hus kan blive fuldt.
24. Thi jeg siger eder, at ingen af hine Mænd, som vare budne, skal smage min Nadver.«
25. Men store Skarer gik med ham, og han vendte sig og sagde til dem:
26. »Dersom nogen kommer til mig og ikke hader sin Fader og Moder og Hustru og Børn og Brødre og Søstre, ja endog sit eget Liv, kan han ikke være min Discipel.
27. Den, som ikke bærer sit Kors og følger efter mig, kan ikke være min Discipel.
28. Thi hvem iblandt eder, som vil bygge et Taarn, sætter sig ikke først hen og beregner Omkostningen, om han har nok til at fuldføre det,
29. for at ikke, naar han faar lagt Grunden og ej kan fuldende det, alle, som se det, skulle begynde at spotte ham og sige:
30. Dette Menneske begyndte at bygge og kunde ikke fuldende det.
31. Eller hvilken Konge, som drager ud for at gaa i Kamp imod en anden Konge, sætter sig ikke først hen og raadslaar, om han er mægtig til med ti Tusinde at møde den, som kommer imod ham med tyve Tusinde?
32. Men hvis ikke, sender han, medens den anden endnu er langt borte, Sendebud hen og underhandler om Fred.
33. Saaledes kan da ingen af eder, som ikke forsager alt det, han ejer, være min Discipel.