Gamle Testamente

Nye Testamente

Lukas 13:4-19 Dansk Bibel 1907-1931 (DNKB)

4. Eller hine atten, som Taarnet i Siloam faldt ned over og ihjelslog, mene I, at de vare skyldige fremfor alle Mennesker, som bo i Jerusalem?

5. Nej, siger jeg eder; men dersom I ikke omvende eder, skulle I alle omkomme ligesaa.«

6. Men han sagde denne Lignelse: »En havde et Figentræ, som var plantet i hans Vingaard; og han kom og ledte efter Frugt derpaa og fandt ingen.

7. Men han sagde til Vingaardsmanden: Se, i tre Aar er jeg nu kommen og har ledt efter Frugt paa dette Figentræ og ingen fundet; hug det om; hvorfor skal det tilmed gøre Jorden unyttig?

8. Men han svarede og sagde til ham: Herre! lad det staa endnu dette Aar, indtil jeg faar gravet om det og gødet det;

9. maaske vil det bære Frugt i Fremtiden; men hvis ikke, da hug det om!«

10. Men han lærte i en af Synagogerne paa Sabbaten.

11. Og se, der var en Kvinde, som havde haft en Svagheds Aand i atten Aar, og hun var sammenbøjet og kunde aldeles ikke rette sig op.

12. Men da Jesus saa hende, kaldte han paa hende og sagde til hende: »Kvinde! du er løst fra din Svaghed.«

13. Og han lagde Hænderne paa hende; og straks rettede hun sig op og priste Gud.

14. Men Synagogeforstanderen, som var vred, fordi Jesus helbredte paa Sabbaten, tog til Orde og sagde til Folkeskaren: »Der er seks Dage, paa hvilke man bør arbejde; kommer derfor paa dem og lader eder helbrede, og ikke paa Sabbatsdagen!«

15. Men Herren svarede ham og sagde: »I Hyklere! løser ikke enhver iblandt eder sin Okse eller sit Asen fra Krybben paa Sabbaten og fører dem til Vands?

16. Men denne, som er en Abrahams Datter, hvem Satan har bundet, se, i atten Aar, burde hun ikke løses fra dette Baand paa Sabbatsdagen?«

17. Og da han sagde dette, bleve alle hans Modstandere beskæmmede; og hele Skaren glædede sig over alle de herlige Gerninger, som gjordes af ham.

18. Han sagde da: »Hvad ligner Guds Rige, og hvormed skal jeg ligne det?

19. Det ligner et Sennepskorn, som et Menneske tog og lagde i sin Have; og det voksede og blev til et Træ, og Himmelens Fugle byggede Rede i dets Grene.«

Læs fyldestgørende kapitel Lukas 13