Gamle Testamente

Nye Testamente

Lukas 13:4-13 Dansk Bibel 1907-1931 (DNKB)

4. Eller hine atten, som Taarnet i Siloam faldt ned over og ihjelslog, mene I, at de vare skyldige fremfor alle Mennesker, som bo i Jerusalem?

5. Nej, siger jeg eder; men dersom I ikke omvende eder, skulle I alle omkomme ligesaa.«

6. Men han sagde denne Lignelse: »En havde et Figentræ, som var plantet i hans Vingaard; og han kom og ledte efter Frugt derpaa og fandt ingen.

7. Men han sagde til Vingaardsmanden: Se, i tre Aar er jeg nu kommen og har ledt efter Frugt paa dette Figentræ og ingen fundet; hug det om; hvorfor skal det tilmed gøre Jorden unyttig?

8. Men han svarede og sagde til ham: Herre! lad det staa endnu dette Aar, indtil jeg faar gravet om det og gødet det;

9. maaske vil det bære Frugt i Fremtiden; men hvis ikke, da hug det om!«

10. Men han lærte i en af Synagogerne paa Sabbaten.

11. Og se, der var en Kvinde, som havde haft en Svagheds Aand i atten Aar, og hun var sammenbøjet og kunde aldeles ikke rette sig op.

12. Men da Jesus saa hende, kaldte han paa hende og sagde til hende: »Kvinde! du er løst fra din Svaghed.«

13. Og han lagde Hænderne paa hende; og straks rettede hun sig op og priste Gud.

Læs fyldestgørende kapitel Lukas 13