Gamle Testamente

Nye Testamente

Lukas 12:38-57 Dansk Bibel 1907-1931 (DNKB)

38. Og dersom han kommer i den anden Nattevagt og kommer i den tredje Nattevagt og finder det saaledes, da ere disse Tjenere salige.

39. Men dette skulle I vide, at dersom Husbonden vidste, i hvilken Time Tyven vilde komme, da vaagede han og tillod ikke, at der skete Indbrud i hans Hus.

40. Vorder ogsaa I rede; thi Menneskesønnen kommer i den Time, som I ikke mene.«

41. Men Peter sagde til ham: »Herre! siger du denne Lignelse til os eller ogsaa til alle?«

42. Og Herren sagde: »Hvem er vel den tro og forstandige Husholder, som Herren vil sætte over sit Tyende til at give dem den bestemte Kost i rette Tid?

43. Salig er den Tjener, hvem hans Herre, naar han kommer, finder handlende saaledes.

44. Sandelig, siger jeg eder, han skal sætte ham over alt, hvad han ejer.

45. Men dersom hin Tjener siger i sit Hjerte: »Min Herre tøver med at komme»« og saa begynder at slaa Karlene og Pigerne og at spise og drikke og beruse sig,

46. da skal den Tjeners Herre komme paa den Dag, han ikke venter, og i den Time, han ikke ved, og hugge ham sønder og give ham hans Lod sammen med de utro:

47. Men den Tjener, som har kendt sin Herres Villie og ikke har truffet Forberedelser eller handlet efter hans Villie, skal have mange Hug;

48. men den, som ikke har kendt den og har gjort, hvad der er Hug værd, skal have faa Hug. Enhver, hvem meget er givet, af ham skal man kræve meget; og hvem meget er betroet, af ham skal man forlange mere.

49. Ild er jeg kommen at kaste paa Jorden, og hvor vilde jeg, at den var optændt allerede!

50. Men en Daab har jeg at døbes med, og hvor ængstes jeg, indtil den er fuldbyrdet!

51. Mene I, at jeg er kommen for at give Fred paa Jorden? Nej, siger jeg eder, men Splid,

52. Thi fra nu af skulle fem i eet Hus være i Splid indbyrdes, tre imod to, og to imod tre.

53. De skulle være i Splid, Fader med Søn og Søn med Fader, Moder med Datter og Datter med Moder, Svigermoder med sin Svigerdatter og Svigerdatter med sin Svigermoder.«

54. Men han sagde ogsaa til Skarerne: »Naar I se en Sky komme op i Vester, sige I straks: Der kommer Regn, og det sker saaledes.

55. Og naar I se en Søndenvind blæse, sige I: Der kommer Hede: og det sker.

56. I Hyklere! Jordens og Himmelens Udseende vide I at skønne om; men hvorfor have I da intet Skøn om den nærværende Tid?

57. Og hvorfor dømme I ikke ogsaa fra eder selv, hvad der er det rette?

Læs fyldestgørende kapitel Lukas 12