33. Ingen tænder et Lys og sætter det i Skjul, ikke heller under Skæppen, men paa Lysestagen, for at de, som komme ind, kunne se dets Skin.
34. Dit Øje er Legemets Lys; naar dit Øje er sundt, er ogsaa hele dit Legeme lyst, men dersom det er daarligt, er ogsaa dit Legeme mørkt.
35. Se derfor til, at det Lys, der er i dig, ikke er Mørke.
36. Dersom da hele dit Legeme et lyst, saa at ingen Del deraf er mørk, vil det være helt lyst, som naar Lyset bestraaler dig med sin Glans.«
37. Men idet han talte, beder en Farisæer ham om, at han vilde spise Middagsmaaltid hos ham, og han gik ind og satte sig til Bords.
38. Men Farisæeren forundrede sig, da han saa, at han ikke toede sig først før Maaltidet.
39. Men Herren sagde til ham: »I Farisæere rense nu det udvendige af Bægeret og Fadet; men eders Indre er fuldt af Rov og Ondskab.
40. I Daarer! han, som gjorde det ydre, gjorde han ikke ogsaa det indre?
41. Men giver det, som er indeni, til Almisse; se, saa ere alle Ting eder rene.
42. Men ve eder, I Farisæere! thi I give Tiende af Mynte og Rude og alle Haande Urter og forbigaa Retten og Kærligheden til Gud; disse Ting burde man gøre og ikke forsømme hine.