3. Gaar ud! Se, jeg sender eder som Lam midt iblandt Ulve.
4. Bærer ikke Pung, ikke Taske, ej heller Sko; og hilser ingen paa Vejen!
5. Men hvor I komme ind i et Hus, siger der først: Fred være med dette Hus!
6. Og er der sammesteds et Fredens Barn, skal eders Fred Hvile paa ham; men hvis ikke, da skal den vende tilbage til eder igen.
7. Men bliver i det samme Hus, spiser og drikker, hvad de have; thi Arbejderen er sin Løn værd. I maa ikke flytte fra Hus til Hus.
8. Og hvor I komme ind i en By, og de modtage eder, spiser der, hvad der sættes for eder;
9. og Helbreder de syge, som ere der, og siger dem: Guds Rige er kommet nær til eder.
10. Men hvor I komme ind i en By og de ikke modtage eder, der skulle I gaa ud paa dens Gader og sige:
11. Endog det Støv, som hænger ved vore Fødder fra eders By, tørre vi af til eder; dog dette skulle I vide, at Guds Rige er kommet nær.
12. Men jeg siger eder, det skal gaa Sodoma taaleligere paa hin Dag end den By.
13. Ve dig, Korazin! ve dig, Bethsajda! thi dersom de kraftige Gerninger, som ere skete i eder, vare skete i Tyrus og Sidon, da havde de for længe siden omvendt sig, siddende i Sæk og Aske.
14. Men det skal gaa Tyrus og Sidon taaleligere ved Dommen end eder.
15. Og du, Kapernaum, som er bleven ophøjet indtil Himmelen, du skal nedstødes indtil Dødsriget.
16. Den, som hører eder, hører mig, og den, som foragter eder, foragter mig; men den, som foragter mig, foragter den, som udsendte mig.«
17. Men de halvfjerdsindstyve vendte tilbage med Glæde og sagde: »Herre! ogsaa de onde Aander ere os lydige i dit Navn.«
18. Men han sagde til dem: »Jeg saa Satan falde ned fra Himmelen som et Lyn.
19. Se, jeg har givet eder Myndighed til at træde paa Slanger og Skorpioner og over hele Fjendens Magt, og slet intet skal skade eder.
20. Dog, glæder eder ikke derover, at Aanderne ere eder lydige; men glæder eder over, at eders Navne ere indskrevne i Himlene.«
21. I den samme Stund frydede Jesus sig i den Helligaand og sagde: »Jeg priser dig, Fader, Himmelens og Jordens Herre! fordi du har skjult dette for vise og forstandige og aabenbaret det for umyndige. Ja, Fader! thi saaledes skete det, som var velbehageligt for dig.
22. Alle Ting ere mig overgivne af min Fader; og ingen kender, hvem Sønnen er, uden Faderen, og hvem Faderen er, uden Sønnen og den, for hvem Sønnen vil aabenbare ham.«
23. Og han vendte sig til Disciplene og sagde særligt til dem: »Salige ere de Øjne, som se det, I se.