53. Hungrige har han mættet med gode Gaver, og rige har han sendt tomhændede bort.
54. Han har taget sig af sin Tjener Israel for at ihukomme Barmhjertighed
55. imod Abraham og hans Sæd til evig Tid, saaledes som han talte til vore Fædre.«
56. Og Maria blev hos hende omtrent tre Maaneder, og hun drog til sit Hjem igen.
57. Men for Elisabeth fuldkommedes Tiden til, at hun skulde føde, og hun fødte en Søn.
58. Og hendes Naboer og Slægtninge hørte, at Herren havde gjort sin Barmhjertighed stor imod hende, og de glædede sig med hende.
59. Og det skete paa den ottende Dag, da kom de for at omskære Barnet; og de vilde kalde det Sakarias efter Faderens Navn.
60. Og hans Moder svarede og sagde: »Nej, han skal kaldes Johannes.«
61. Og de sagde til hende: »Der er ingen i din Slægt, som kaldes med dette Navn.«
62. Men de gjorde Tegn til hans Fader om, hvad han vilde, det skulde kaldes.
63. Og han forlangte en Tavle og skrev disse Ord: »Johannes er hans Navn.« Og de undrede sig alle.
64. Men straks oplodes hans Mund og hans Tunge, og han talte og priste Gud.
65. Og der kom en Frygt over alle, som boede omkring dem, og alt dette rygtedes over hele Judæas Bjergegn.
66. Og alle, som hørte det, lagde sig det paa Hjerte og sagde: »Hvad mon der skal blive af dette Barn?« Thi Herrens Haand var med ham.
67. Og Sakarias, hans Fader, blev fyldt med den Helligaand, og han profeterede og sagde:
68. »Lovet være Herren, Israels Gud! thi han har besøgt og forløst sit Folk
69. og har oprejst os et Frelsens Horn i sin Tjener Davids Hus,