46. Og Maria sagde: »Min Sjæl ophøjer Herren;
47. og min Aand fryder sig over Gud, min Frelser;
48. thi han har set til sin Tjenerindes Ringhed. Thi se, nu herefter skulle alle Slægter prise mig salig,
49. fordi den mægtige har gjort store Ting imod mig. Og hans Navn er helligt;
50. og hans Barmhjertighed varer fra Slægt til Slægt over dem, som frygte ham.
51. Han har øvet Vælde med sin Arm; han har adspredt dem, som ere hovmodige i deres Hjertes Tanke.
52. Han har nedstødt mægtige fra Troner og ophøjet ringe.
53. Hungrige har han mættet med gode Gaver, og rige har han sendt tomhændede bort.
54. Han har taget sig af sin Tjener Israel for at ihukomme Barmhjertighed
55. imod Abraham og hans Sæd til evig Tid, saaledes som han talte til vore Fædre.«
56. Og Maria blev hos hende omtrent tre Maaneder, og hun drog til sit Hjem igen.
57. Men for Elisabeth fuldkommedes Tiden til, at hun skulde føde, og hun fødte en Søn.