39. Men Maria stod op i de samme Dage og drog skyndsomt til Bjergegnen til en By i Juda.
40. Og hun kom ind i Sakarias's Hus og hilste Elisabeth.
41. Og det skete, da Elisabeth hørte Marias Hilsen, sprang Fosteret i hendes Liv. Og Elisabeth blev fyldt med den Helligaand
42. og raabte med høj Røst og sagde: »Velsignet er du iblandt Kvinder! og velsignet er dit Livs Frugt!
43. Og hvorledes times dette mig, at min Herres Moder kommer til mig?
44. Thi se, da din Hilsens Røst naaede mine Øren, sprang Fosteret i mit Liv med Fryd.
45. Og salig er hun, som troede; thi det skal fuldkommes, hvad der er sagt hende af Herren,«
46. Og Maria sagde: »Min Sjæl ophøjer Herren;
47. og min Aand fryder sig over Gud, min Frelser;
48. thi han har set til sin Tjenerindes Ringhed. Thi se, nu herefter skulle alle Slægter prise mig salig,
49. fordi den mægtige har gjort store Ting imod mig. Og hans Navn er helligt;
50. og hans Barmhjertighed varer fra Slægt til Slægt over dem, som frygte ham.
51. Han har øvet Vælde med sin Arm; han har adspredt dem, som ere hovmodige i deres Hjertes Tanke.
52. Han har nedstødt mægtige fra Troner og ophøjet ringe.
53. Hungrige har han mættet med gode Gaver, og rige har han sendt tomhændede bort.
54. Han har taget sig af sin Tjener Israel for at ihukomme Barmhjertighed
55. imod Abraham og hans Sæd til evig Tid, saaledes som han talte til vore Fædre.«
56. Og Maria blev hos hende omtrent tre Maaneder, og hun drog til sit Hjem igen.