36. Og se, Elisabeth din Frænke, ogsaa hun har undfanget en Søn i sin Alderdom, og denne Maaned er den sjette for hende, som kaldes ufrugtbar.
37. Thi intet vil være umuligt for Gud.«
38. Men Maria sagde: »Se, jeg er Herrens Tjenerinde; mig ske efter dit Ord!« Og Engelen skiltes fra hende.
39. Men Maria stod op i de samme Dage og drog skyndsomt til Bjergegnen til en By i Juda.
40. Og hun kom ind i Sakarias's Hus og hilste Elisabeth.
41. Og det skete, da Elisabeth hørte Marias Hilsen, sprang Fosteret i hendes Liv. Og Elisabeth blev fyldt med den Helligaand
42. og raabte med høj Røst og sagde: »Velsignet er du iblandt Kvinder! og velsignet er dit Livs Frugt!
43. Og hvorledes times dette mig, at min Herres Moder kommer til mig?
44. Thi se, da din Hilsens Røst naaede mine Øren, sprang Fosteret i mit Liv med Fryd.
45. Og salig er hun, som troede; thi det skal fuldkommes, hvad der er sagt hende af Herren,«