Gamle Testamente

Nye Testamente

Kolossenserbrevet 2:14-23 Dansk Bibel 1907-1931 (DNKB)

14. og udslettede det imod os rettede Gældsbrev med dets Befalinger, hvilket gik os imod, og han har taget det bort ved at nagle det til Korset;

15. efter at have afvæbnet Magterne og Myndighederne, stillede han dem aabenlyst til Skue, da han i ham førte dem i Sejrstog.

16. Lad derfor ingen dømme eder for Mad eller for Drikke eller i Henseende til Højtid eller Nymaane eller Sabbat,

17. hvilket er en Skygge af det, som skulde komme, men Legemet er Kristi.

18. Lad ingen frarøve eder Sejrsprisen, idet han finder Behag i Ydmyghed og Dyrkelse af Englene, idet han indlader sig paa, hvad han har set i Syner, forfængeligt opblæst af sit kødelige Sind,

19. og ikke holder fast ved Hovedet, ud fra hvem hele Legemet, idet det hjælpes og sammenknyttes ved sine Bindeled og Baand, vokser Guds Vækst.

20. Naar I med Kristus ere døde fra Verdens Børnelærdom, hvorfor lade I eder da paalægge Befalinger, som om I levede i Verden:

21. »Tag ikke, smag ikke, rør ikke derved!«

22. (hvilket alt er bestemt til at forgaa ved at forbruges) efter Menneskenes Bud og Lærdomme?

23. thi alt dette har Ord for Visdom ved selvgjort Dyrkelse og Ydmyghed og Skaanselsløshed imod Legemet, ikke ved noget, som er Ære værd, kun til Tilfredsstillelse af Kødet.

Læs fyldestgørende kapitel Kolossenserbrevet 2