Gamle Testamente

Nye Testamente

Kolossenserbrevet 1:5-16 Dansk Bibel 1907-1931 (DNKB)

5. paa Grund af det Haab, som er henlagt til eder i Himlene, om hvilket I forud have hørt i Evangeliets Sandheds Ord,

6. der er kommet til eder, ligesom det ogsaa er i den hele Verden, idet det bærer Frugt og vokser, ligesom det ogsaa gør iblandt eder fra den Dag, I hørte og erkendte Guds Naade i Sandhed,

7. saaledes som I have lært af Epafras, vor elskede Medtjener som er en tro Kristi Tjener for eder,

8. han, som ogsaa gav os eders Kærlighed i Aanden til Kende.

9. Derfor have ogsaa vi fra den Dag, vi hørte det, ikke ophørt at bede for eder og begære, at I maatte fyldes med Erkendelsen af hans Villie i al Visdom og aandelige Indsigt

10. til at vandre Herren værdigt, til alt Velbehag, idet I bære Frugt og vokse i al god Gerning ved Erkendelsen af Gud,

11. idet I styrkes med al Styrke efter hans Herligheds Kraft til al Udholdenhed og Taalmodighed med Glæde

12. og takke Faderen, som gjorde os dygtige til at have Del i de helliges Arvelod i Lyset,

13. han, som friede os ud af Mørkets Magt og satte os over i sin elskede Søns Rige,

14. i hvem vi have Forløsningen, Syndernes Forladelse,

15. han, som er den usynlige Guds Billede, al Skabnings førstefødte;

16. thi i ham bleve alle Ting skabte i Himlene og paa Jorden, de synlige og de usynlige, være sig Troner eller Herredømmer eller Magter eller Myndigheder. Alle Ting ere skabte ved ham og til ham;

Læs fyldestgørende kapitel Kolossenserbrevet 1