22. Dette sagde hans Forældre, fordi de frygtede for Jøderne; thi Jøderne vare allerede komne overens om, at dersom nogen bekendte ham som Kristus, skulde han udelukkes af Synagogen.
23. Derfor sagde hans Forældre: »Han er gammel nok, spørger ham selv!«
24. Da hidkaldte de anden Gang Manden, som havde været blind, og sagde til ham: »Giv Gud Æren; vi vide, at dette Menneske er en Synder.«
25. Da svarede han: »Om han er en Synder, ved jeg ikke; een Ting ved jeg, at jeg, som var blind, nu ser.«
26. De sagde da til ham igen: »Hvad gjorde han ved dig? Hvorledes aabnede han dine Øjne?«
27. Han svarede dem: »Jeg har allerede sagt eder det, og I hørte ikke efter. Hvorfor ville I høre det igen? Ville ogsaa I blive hans Disciple?«
28. Da udskældte de ham og sagde: »Du er hans Discipel; men vi ere Mose Disciple.
29. Vi vide, at Gud har talt til Moses; men om denne vide vi ikke, hvorfra han er.«
30. Manden svarede og sagde til dem: »Det er dog underligt, at I ikke vide, hvorfra han er, og han har aabnet mine Øjne.