Gamle Testamente

Nye Testamente

Johannes 9:14-32 Dansk Bibel 1907-1931 (DNKB)

14. Men det var Sabbat den Dag, da Jesus gjorde Dyndet og aabnede hans Øjne.

15. Atter spurgte nu ogsaa Farisæerne ham, hvorledes han var bleven seende. Men han sagde til dem: »Han lagde Dynd paa mine Øjne, og jeg toede mig, og nu ser jeg.«

16. Nogle af Farisæerne sagde da: »Dette Menneske er ikke fra Gud, efterdi han ikke holder Sabbaten.« Andre sagde: »Hvorledes kan et syndigt Menneske gøre saadanne Tegn?« Og der var Splid imellem dem.

17. De sige da atter til den blinde: »Hvad siger du om ham, efterdi han aabnede dine Øjne?« Men han sagde: »Han er en Profet.«

18. Saa troede Jøderne ikke om ham, at han havde været blind og var bleven seende, førend de fik kaldt paa Forældrene til ham, som havde faaet sit Syn.

19. Og de spurgte dem og sagde: »Er denne eders Søn, om hvem I sige, at han var født blind? Hvorledes er han da nu seende?«

20. Hans Forældre svarede dem og sagde; »Vi vide, at denne er vor Søn, og at han, var født blind.

21. Men hvorledes han nu er bleven seende, vide vi ikke, og hvem der har aabnet hans Øjne, vide vi ikke heller; spørger ham; han er gammel nok; han maa selv tale for sig.«

22. Dette sagde hans Forældre, fordi de frygtede for Jøderne; thi Jøderne vare allerede komne overens om, at dersom nogen bekendte ham som Kristus, skulde han udelukkes af Synagogen.

23. Derfor sagde hans Forældre: »Han er gammel nok, spørger ham selv!«

24. Da hidkaldte de anden Gang Manden, som havde været blind, og sagde til ham: »Giv Gud Æren; vi vide, at dette Menneske er en Synder.«

25. Da svarede han: »Om han er en Synder, ved jeg ikke; een Ting ved jeg, at jeg, som var blind, nu ser.«

26. De sagde da til ham igen: »Hvad gjorde han ved dig? Hvorledes aabnede han dine Øjne?«

27. Han svarede dem: »Jeg har allerede sagt eder det, og I hørte ikke efter. Hvorfor ville I høre det igen? Ville ogsaa I blive hans Disciple?«

28. Da udskældte de ham og sagde: »Du er hans Discipel; men vi ere Mose Disciple.

29. Vi vide, at Gud har talt til Moses; men om denne vide vi ikke, hvorfra han er.«

30. Manden svarede og sagde til dem: »Det er dog underligt, at I ikke vide, hvorfra han er, og han har aabnet mine Øjne.

31. Vi vide, at Syndere bønhører Gud ikke; men dersom nogen er gudfrygtig og gør hans Villie, ham hører han.

32. Aldrig er det hørt, at nogen har aabnet Øjnene paa en blindfødt.

Læs fyldestgørende kapitel Johannes 9