Gamle Testamente

Nye Testamente

Johannes 8:29-48 Dansk Bibel 1907-1931 (DNKB)

29. Og han, som sendte mig, er med mig; han har ikke ladet mig alene, fordi jeg; gør altid det, som er ham til Behag.«

30. Da han talte dette, troede mange paa ham.

31. Jesus sagde da til de Jøder, som vare komne til Tro paa ham: »Dersom I blive i mit Ord, ere I sandelig mine Disciple,

32. og I skulle erkende Sandheden, og Sandheden skal frigøre eder.«

33. De svarede ham: »Vi ere Abrahams Sæd og have aldrig været nogens Trælle; hvorledes siger du da: I skulle vorde frie?«

34. Jesus svarede dem: »Sandelig, sandelig, siger jeg eder, hver den, som gør Synden, er Syndens Træl.

35. Men Trællen bliver ikke i Huset til evig Tid, Sønnen bliver der til evig Tid.

36. Dersom da Sønnen faar frigjort eder, skulle I være virkelig frie.

37. Jeg ved, at I ere Abrahams Sæd; men I søge at slaa mig ihjel, fordi min Tale ikke finder Rum hos eder.

38. Jeg taler det, som jeg har set hos min Fader; saa gøre ogsaa I det, som I have hørt af eders Fader.«

39. De svarede og sagde til ham: »Vor Fader er Abraham.« Jesus sagde til dem: »Dersom I vare Abrahams Børn, gjorde I Abrahams Gerninger.

40. Men nu søge I at slaa mig ihjel, et Menneske, der har sagt eder Sandheden, som jeg har hørt af Gud; dette gjorde Abraham ikke.

41. I gøre eders Faders Gerninger.« De sagde til ham: »Vi ere ikke avlede i Hor; vi have een Fader, Gud.«

42. Jesus sagde til dem: »Dersom Gud var eders Fader, da elskede I mig; thi jeg er udgaaet og kommen fra Gud; thi jeg er heller ikke kommen af mig selv, men han har udsendt mig.

43. Hvorfor forstaa I ikke min Tale? fordi I ikke kunne høre mit Ord.

44. I ere af den Fader Djævelen, og eders Faders Begæringer ville I gøre. Han var en Manddraber fra Begyndelsen af, og han staar ikke i Sandheden; thi Sandhed er ikke i ham. Naar han taler Løgn, taler han af sit eget; thi han er en Løgner og Løgnens Fader.

45. Men mig tro I ikke, fordi jeg siger Sandheden.

46. Hvem af eder kan overbevise mig om nogen Synd? Siger jeg Sandhed, hvorfor tro I mig da ikke?

47. Den, som er af Gud, hører Guds Ord; derfor høre I ikke, fordi I ere ikke af Gud.«

48. Jøderne svarede og sagde til ham: »Sige vi ikke med Rette, at du er en Samaritan og er besat?«

Læs fyldestgørende kapitel Johannes 8