Gamle Testamente

Nye Testamente

Johannes 8:1-9 Dansk Bibel 1907-1931 (DNKB)

1. [Men Jesus gik til Oliebjerget.

2. Og aarle om Morgenen kom han igen i Helligdommen, og hele Folket kom til ham; og han satte sig og lærte dem.

3. Men de skriftkloge og Farisæerne føre en Kvinde til ham, greben i Hor, og stille hende frem i Midten.

4. Og de sige til ham: »Mester! denne Kvinde er greben i Hor paa fersk Gerning.

5. Men Moses bød os i Loven, at saadanne skulle stenes; hvad siger nu du?«

6. Men dette sagde de for at friste ham, for at de kunde have noget at anklage ham for. Men Jesus bøjede sig ned og skrev med Fingeren paa Jorden.

7. Men da de bleve ved at spørge ham, rettede han sig op og sagde til dem: »Den iblandt eder, som er uden Synd, kaste først Stenen paa hende!«

8. Og han bøjede sig atter ned og skrev paa Jorden.

9. Men da de hørte det, gik de bort, den ene efter den anden, fra de ældste til de yngste, og Jesus blev alene tilbage med Kvinden, som stod der i Midten.

Læs fyldestgørende kapitel Johannes 8