Gamle Testamente

Nye Testamente

Johannes 5:3-16 Dansk Bibel 1907-1931 (DNKB)

3. I dem laa der en Mængde syge, blinde, lamme, visne, [som ventede paa, at Vandet skulde røres.

4. Thi paa visse Tider for en Engel ned i Dammen og oprørte Vandet. Den, som da, efter at Vandet var blevet oprørt, steg først ned, blev rask, hvilken Sygdom han end led af.]

5. Men der var en Mand, som havde været syg i otte og tredive Aar.

6. Da Jesus saa ham ligge der og vidste, at han allerede havde ligget i lang Tid, sagde han til ham: »Vil du blive rask?«

7. Den syge svarede ham: »Herre! jeg har ingen, som kan bringe mig ned i Dammen, naar Vandet bliver oprørt; men naar jeg kommer, stiger en anden ned før mig.«

8. Jesus siger til ham: »Staa op, tag din Seng og gaa!«

9. Og straks blev Manden rask, og han tog sin Seng og gik. Men det var Sabbat paa den Dag;

10. derfor sagde Jøderne til ham, som var bleven helbredt: »Det er Sabbat; og det er dig ikke tilladt af bære Sengen.«

11. Han svarede dem: »Den, som gjorde mig rask, han sagde til mig: Tag din Seng og gaa!«

12. Da spurgte de ham: »Hvem er det Menneske, som sagde til dig: Tag din Seng og gaa?«

13. Men han; som var bleven helbredt, vidste ikke, hvem det var; thi Jesus havde unddraget sig, da der var mange Mennesker paa Stedet.

14. Derefter finder Jesus ham i Helligdommen, og han sagde til ham: »Se, du er bleven rask; synd ikke mere, for at ikke noget værre skal times dig!«

15. Manden gik bort og sagde til Jøderne, at det var Jesus, som havde gjort ham rask.

16. Og derfor forfulgte Jøderne Jesus, fordi han havde gjort dette paa en Sabbat.

Læs fyldestgørende kapitel Johannes 5