Gamle Testamente

Nye Testamente

Johannes 4:47-53 Dansk Bibel 1907-1931 (DNKB)

47. Da denne hørte, at Jesus var kommen fra Judæa til Galilæa, gik han til ham og bad om, at han vilde komme ned og helbrede hans Søn; thi han var Døden nær.

48. Da sagde Jesus til ham: »Dersom I ikke se Tegn og Undergerninger, ville I ikke tro.«

49. Embedsmanden siger til ham: »Herre! kom, før mit Barn dør.«

50. Jesus siger til ham: »Gaa bort, din Søn lever.« Og Manden troede det Ord, som Jesus sagde til ham, og gik bort.

51. Men allerede medens han var paa Hjemvejen, mødte hans Tjenere ham og meldte, at hans Barn levede.

52. Da udspurgte han dem om den Time, i hvilken det var blevet bedre med ham; og de sagde til ham: »I Gaar ved den syvende Time forlod Feberen ham.«

53. Da skønnede Faderen, at det var sket i den Time, da Jesus sagde til ham: »Din Søn lever;« og han troede selv og hele hans Hus.

Læs fyldestgørende kapitel Johannes 4