38. Jeg har udsendt eder at høste det, som I ikke have arbejdet paa; andre have arbejdet, og I ere gaaede ind i deres Arbejde.«
39. Men mange af Samaritanerne fra den By troede paa ham paa Grund af Kvindens Ord, da hun vidnede: »Han har sagt mig alt det, jeg har gjort.«
40. Da nu Samaritanerne kom til ham, bade de ham om at blive hos dem; og han blev der to Dage.
41. Og mange flere troede for hans Ords Skyld.
42. Og til Kvinden sagde de: »Vi tro nu ikke længer for din Tales Skyld; thi vi have selv hørt, og vi vide, at denne er sandelig Verdens Frelser.«
43. Men efter de to Dage gik han derfra til Galilæa.
44. Thi Jesus vidnede selv, at en Profet ikke bliver æret i sit eget Fædreland.
45. Da han nu kom til Galilæa, toge Galilæerne imod ham, fordi de havde set alt det, som han gjorde i Jerusalem paa Højtiden; thi ogsaa de vare komne til Højtiden.
46. Han kom da atter til Kana i Galilæa, hvor han havde gjort Vandet til Vin. Og der var en kongelig Embedsmand, hvis Søn laa syg i Kapernaum.
47. Da denne hørte, at Jesus var kommen fra Judæa til Galilæa, gik han til ham og bad om, at han vilde komme ned og helbrede hans Søn; thi han var Døden nær.
48. Da sagde Jesus til ham: »Dersom I ikke se Tegn og Undergerninger, ville I ikke tro.«
49. Embedsmanden siger til ham: »Herre! kom, før mit Barn dør.«
50. Jesus siger til ham: »Gaa bort, din Søn lever.« Og Manden troede det Ord, som Jesus sagde til ham, og gik bort.
51. Men allerede medens han var paa Hjemvejen, mødte hans Tjenere ham og meldte, at hans Barn levede.
52. Da udspurgte han dem om den Time, i hvilken det var blevet bedre med ham; og de sagde til ham: »I Gaar ved den syvende Time forlod Feberen ham.«
53. Da skønnede Faderen, at det var sket i den Time, da Jesus sagde til ham: »Din Søn lever;« og han troede selv og hele hans Hus.
54. Dette var det andet Tegn, som Jesus gjorde, da han var kommen fra Judæa til Galilæa.