32. Men han sagde til dem: »Jeg har Mad at spise, som I ikke kende.«
33. Da sagde Disciplene til hverandre: »Mon nogen har bragt ham noget at spise?«
34. Jesus siger til dem: »Min Mad er, at jeg gør hans Villie, som udsendte mig, og fuldbyrder hans Gerning.
35. Sige I ikke: Der er endnu fire Maaneder, saa kommer Høsten? Se, jeg siger eder, opløfter eders Øjne og ser Markene; de ere allerede hvide til Høsten.
36. Den, som høster, faar Løn og samler Frugt til et evigt Liv, saa at de kunne glæde sig tilsammen, baade den, som saar, og den, som høster.
37. Thi her er det Ord sandt: En saar, og en anden høster.
38. Jeg har udsendt eder at høste det, som I ikke have arbejdet paa; andre have arbejdet, og I ere gaaede ind i deres Arbejde.«
39. Men mange af Samaritanerne fra den By troede paa ham paa Grund af Kvindens Ord, da hun vidnede: »Han har sagt mig alt det, jeg har gjort.«
40. Da nu Samaritanerne kom til ham, bade de ham om at blive hos dem; og han blev der to Dage.
41. Og mange flere troede for hans Ords Skyld.
42. Og til Kvinden sagde de: »Vi tro nu ikke længer for din Tales Skyld; thi vi have selv hørt, og vi vide, at denne er sandelig Verdens Frelser.«
43. Men efter de to Dage gik han derfra til Galilæa.
44. Thi Jesus vidnede selv, at en Profet ikke bliver æret i sit eget Fædreland.
45. Da han nu kom til Galilæa, toge Galilæerne imod ham, fordi de havde set alt det, som han gjorde i Jerusalem paa Højtiden; thi ogsaa de vare komne til Højtiden.
46. Han kom da atter til Kana i Galilæa, hvor han havde gjort Vandet til Vin. Og der var en kongelig Embedsmand, hvis Søn laa syg i Kapernaum.