21. Jesus siger til hende: »Tro mig, Kvinde, at den Time kommer, da det hverken skal være paa dette Bjerg eller i Jerusalem, at I tilbede Faderen.
22. I tilbede det, I ikke kende; vi tilbede det, vi kende; thi Frelsen kommer fra Jøderne.
23. Men den Time kommer, ja, den er nu, da de sande Tilbedere skulle tilbede Faderen i Aand og Sandhed; thi det er saadanne Tilbedere, Faderen vil have.
24. Gud er Aand, og de, som tilbede ham, bør tilbede i Aand og Sandhed.«
25. Kvinden siger til ham: »Jeg ved, at Messias kommer (hvilket betyder Kristus); naar han kommer, skal han kundgøre os alle Ting.«
26. Jesus siger til hende: »Det er mig, jeg, som taler med dig.«
27. Og i det samme kom hans Disciple, og de undrede sig over, at han talte med en Kvinde; dog sagde ingen: »Hvad søger du?« eller: »Hvorfor taler du med hende?«
28. Da lod Kvinden sin Vandkrukke staa og gik bort til Byen og siger til Menneskene der:
29. »Kommer og ser en Mand, som har sagt mig alt det, jeg har gjort; mon han skulde være Kristus?«
30. De gik ud af Byen og kom gaaende til ham.
31. Imidlertid bade Disciplene ham og sagde: »Rabbi, spis!«
32. Men han sagde til dem: »Jeg har Mad at spise, som I ikke kende.«
33. Da sagde Disciplene til hverandre: »Mon nogen har bragt ham noget at spise?«
34. Jesus siger til dem: »Min Mad er, at jeg gør hans Villie, som udsendte mig, og fuldbyrder hans Gerning.
35. Sige I ikke: Der er endnu fire Maaneder, saa kommer Høsten? Se, jeg siger eder, opløfter eders Øjne og ser Markene; de ere allerede hvide til Høsten.
36. Den, som høster, faar Løn og samler Frugt til et evigt Liv, saa at de kunne glæde sig tilsammen, baade den, som saar, og den, som høster.
37. Thi her er det Ord sandt: En saar, og en anden høster.