20. Vore Fædre have tilbedt paa dette Bjerg, og I sige, at i Jerusalem er Stedet, hvor man bør tilbede.«
21. Jesus siger til hende: »Tro mig, Kvinde, at den Time kommer, da det hverken skal være paa dette Bjerg eller i Jerusalem, at I tilbede Faderen.
22. I tilbede det, I ikke kende; vi tilbede det, vi kende; thi Frelsen kommer fra Jøderne.
23. Men den Time kommer, ja, den er nu, da de sande Tilbedere skulle tilbede Faderen i Aand og Sandhed; thi det er saadanne Tilbedere, Faderen vil have.
24. Gud er Aand, og de, som tilbede ham, bør tilbede i Aand og Sandhed.«
25. Kvinden siger til ham: »Jeg ved, at Messias kommer (hvilket betyder Kristus); naar han kommer, skal han kundgøre os alle Ting.«
26. Jesus siger til hende: »Det er mig, jeg, som taler med dig.«
27. Og i det samme kom hans Disciple, og de undrede sig over, at han talte med en Kvinde; dog sagde ingen: »Hvad søger du?« eller: »Hvorfor taler du med hende?«
28. Da lod Kvinden sin Vandkrukke staa og gik bort til Byen og siger til Menneskene der:
29. »Kommer og ser en Mand, som har sagt mig alt det, jeg har gjort; mon han skulde være Kristus?«
30. De gik ud af Byen og kom gaaende til ham.
31. Imidlertid bade Disciplene ham og sagde: »Rabbi, spis!«
32. Men han sagde til dem: »Jeg har Mad at spise, som I ikke kende.«
33. Da sagde Disciplene til hverandre: »Mon nogen har bragt ham noget at spise?«
34. Jesus siger til dem: »Min Mad er, at jeg gør hans Villie, som udsendte mig, og fuldbyrder hans Gerning.
35. Sige I ikke: Der er endnu fire Maaneder, saa kommer Høsten? Se, jeg siger eder, opløfter eders Øjne og ser Markene; de ere allerede hvide til Høsten.