Gamle Testamente

Nye Testamente

Johannes 4:18-29 Dansk Bibel 1907-1931 (DNKB)

18. Thi du har haft fem Mænd; og han, som du nu har, er ikke din Mand. Det har du sagt sandt.«

19. Kvinden siger til ham: »Herre! jeg ser, at du er en Profet.

20. Vore Fædre have tilbedt paa dette Bjerg, og I sige, at i Jerusalem er Stedet, hvor man bør tilbede.«

21. Jesus siger til hende: »Tro mig, Kvinde, at den Time kommer, da det hverken skal være paa dette Bjerg eller i Jerusalem, at I tilbede Faderen.

22. I tilbede det, I ikke kende; vi tilbede det, vi kende; thi Frelsen kommer fra Jøderne.

23. Men den Time kommer, ja, den er nu, da de sande Tilbedere skulle tilbede Faderen i Aand og Sandhed; thi det er saadanne Tilbedere, Faderen vil have.

24. Gud er Aand, og de, som tilbede ham, bør tilbede i Aand og Sandhed.«

25. Kvinden siger til ham: »Jeg ved, at Messias kommer (hvilket betyder Kristus); naar han kommer, skal han kundgøre os alle Ting.«

26. Jesus siger til hende: »Det er mig, jeg, som taler med dig.«

27. Og i det samme kom hans Disciple, og de undrede sig over, at han talte med en Kvinde; dog sagde ingen: »Hvad søger du?« eller: »Hvorfor taler du med hende?«

28. Da lod Kvinden sin Vandkrukke staa og gik bort til Byen og siger til Menneskene der:

29. »Kommer og ser en Mand, som har sagt mig alt det, jeg har gjort; mon han skulde være Kristus?«

Læs fyldestgørende kapitel Johannes 4