7. og Tørklædet, som han havde haft paa sit Hoved, ikke liggende ved Linklæderne, men sammenrullet paa et Sted for sig selv.
8. Nu gik da ogsaa den anden Discipel, som var kommen først til Graven, ind, og han saa og troede.
9. Thi de forstode endnu ikke Skriften, at han skulde opstaa fra de døde.
10. Da gik Disciplene atter bort til deres Hjem.
11. Men Maria stod udenfor ved Graven og græd. Som hun nu græd, kiggede hun ind i Graven,
12. og hun ser to Engle sidde i hvide Klæder, en ved Hovedet og en ved Fødderne, hvor Jesu Legeme havde ligget.
13. Og de sige til hende: »Kvinde! hvorfor græder du?« Hun siger til dem: »Fordi de have taget min Herre bort, og jeg ved ikke, hvor de have lagt ham.«
14. Da hun havde sagt dette, vendte hun sig om, og hun ser Jesus staa der, og hun vidste ikke, at det var Jesus.
15. Jesus siger til hende: »Kvinde: hvorfor græder du? hvem leder du efter?« Hun mente, det var Havemanden, og siger til ham: »Herre! dersom du har baaret ham bort, da sig mig, hvor du har lagt ham, saa vil jeg tage ham.«
16. Jesus siger til hende: »Maria!« Hun vender sig om og siger til ham paa Hebraisk: »Rabbuni!« hvilket betyder Mester.
17. Jesus siger til hende: »Rør ikke ved mig, thi jeg er endnu ikke opfaren til min Fader; men gaa til mine Brødre og sig dem: Jeg farer op til min Fader og eders Fader og til min Gud og eders Gud.«
18. Maria Magdalene kommer og forkynder Disciplene: »Jeg har set Herren,« og at han havde sagt hende dette.
19. Da det nu var Aften paa den samme Dag, den første Dag i Ugen, og Dørene der, hvor Disciplene opholdt sig, vare lukkede af Frygt for Jøderne, kom Jesus og stod midt iblandt dem, og han siger til dem: »Fred være med eder!«