Gamle Testamente

Nye Testamente

Johannes 20:4-16 Dansk Bibel 1907-1931 (DNKB)

4. Men de to løb sammen, og den anden Discipel løb foran, hurtigere end Peter, og kom først til Graven.

5. Og da han kiggede ind, ser han Linklæderne ligge der, men gik dog ikke ind.

6. Da kommer Simon Peter, som fulgte ham, og han gik ind i Graven og saa Linklæderne ligge der

7. og Tørklædet, som han havde haft paa sit Hoved, ikke liggende ved Linklæderne, men sammenrullet paa et Sted for sig selv.

8. Nu gik da ogsaa den anden Discipel, som var kommen først til Graven, ind, og han saa og troede.

9. Thi de forstode endnu ikke Skriften, at han skulde opstaa fra de døde.

10. Da gik Disciplene atter bort til deres Hjem.

11. Men Maria stod udenfor ved Graven og græd. Som hun nu græd, kiggede hun ind i Graven,

12. og hun ser to Engle sidde i hvide Klæder, en ved Hovedet og en ved Fødderne, hvor Jesu Legeme havde ligget.

13. Og de sige til hende: »Kvinde! hvorfor græder du?« Hun siger til dem: »Fordi de have taget min Herre bort, og jeg ved ikke, hvor de have lagt ham.«

14. Da hun havde sagt dette, vendte hun sig om, og hun ser Jesus staa der, og hun vidste ikke, at det var Jesus.

15. Jesus siger til hende: »Kvinde: hvorfor græder du? hvem leder du efter?« Hun mente, det var Havemanden, og siger til ham: »Herre! dersom du har baaret ham bort, da sig mig, hvor du har lagt ham, saa vil jeg tage ham.«

16. Jesus siger til hende: »Maria!« Hun vender sig om og siger til ham paa Hebraisk: »Rabbuni!« hvilket betyder Mester.

Læs fyldestgørende kapitel Johannes 20