Gamle Testamente

Nye Testamente

Johannes 18:7-19 Dansk Bibel 1907-1931 (DNKB)

7. Han spurgte dem nu atter: »Hvem lede I efter?« Men de sagde: »Jesus af Nazareth.«

8. Jesus svarede: »Jeg har sagt eder, at det er mig; dersom I da lede efter mig, saa lader disse gaa!«

9. for at det Ord skulde opfyldes, som han havde sagt: »Jeg mistede ingen af dem, som du har givet mig.«

10. Simon Peter, som havde et Sværd, drog det nu og slog Ypperstepræstens Tjener og afhuggede hans højre Øre. Men Tjeneren hed Malkus.

11. Da sagde Jesus til Peter: »Stik dit Sværd i Skeden! Skal jeg ikke drikke den Kalk, som min Fader har givet mig?«

12. Vagtafdelingen og Krigsøversten og Jødernes Svende grebe da Jesus og bandt ham.

13. Og de førte ham først til Annas; thi han var Svigerfader til Kajfas, som var Ypperstepræst i det Aar.

14. Men det var Kajfas, som havde givet Jøderne det Raad, at det var gavnligt, at eet Menneske døde for Folket.

15. Men Simon Peter og en anden Discipel fulgte Jesus, og den Discipel var kendt med Ypperstepræsten, og han gik ind med Jesus i Ypperstepræstens Gaard.

16. Men Peter stod udenfor ved Døren. Da gik den anden Discipel, som var kendt med Ypperstepræsten, ud og sagde det til Dørvogtersken og førte Peter ind.

17. Pigen, som var Dørvogterske, siger da til Peter: »Er ogsaa du af dette Menneskes Disciple?« Han siger: »Nej, jeg er ikke.«

18. Men Tjenerne og Svendene stode og havde gjort en Kulild (thi det var koldt) og varmede sig; men ogsaa Peter stod hos dem og varmede sig.

19. Ypperstepræsten spurgte nu Jesus om hans Disciple og om hans Lære.

Læs fyldestgørende kapitel Johannes 18