Gamle Testamente

Nye Testamente

Johannes 15:1-13 Dansk Bibel 1907-1931 (DNKB)

1. »Jeg er det sande Vintræ, og min Fader er Vingaardsmanden.

2. Hver Gren paa mig, som ikke bærer Frugt, den borttager han, og hver den, som bærer Frugt, renser han, for at den skal bære mere Frugt.

3. I ere allerede rene paa Grund af det Ord, som jeg har talt til eder.

4. Bliver i mig, da bliver ogsaa jeg i eder. Ligesom Grenen ikke kan bære Frugt af sig selv, uden den bliver paa Vintræet, saaledes kunne I ikke heller, uden I blive i mig.

5. Jeg er Vintræet, I ere Grenene. Den, som bliver i mig, og jeg i ham, han bærer megen Frugt; thi uden mig kunne I slet intet gøre.

6. Om nogen ikke bliver i mig, han bliver udkastet som en Gren og visner; man sanker dem og kaster dem i Ilden, og de brændes.

7. Dersom I blive i mig, og mine Ord blive i eder, da beder, om hvad som helst I ville, og det skal blive eder til Del.

8. Derved er min Fader herliggjort, at I bære megen Frugt, og I skulle blive mine Disciple.

9. Ligesom Faderen har elsket mig, saa har ogsaa jeg elsket eder; bliver i min Kærlighed!

10. Dersom I holde mine Befalinger, skulle I blive i min Kærlighed, ligesom jeg har holdt min Faders Befalinger og bliver i hans Kærlighed.

11. Dette har jeg talt til eder, for at min Glæde kan være i eder, og eders Glæde kan blive fuldkommen.

12. Dette er min Befaling, at I skulle elske hverandre, ligesom jeg har elsket eder.

13. Større Kærlighed har ingen end denne, at han sætter sit Liv til for sine Venner.

Læs fyldestgørende kapitel Johannes 15