Gamle Testamente

Nye Testamente

Johannes 14:20-31 Dansk Bibel 1907-1931 (DNKB)

20. Paa den Dag skulle I erkende, at jeg er i min Fader, og I i mig, og jeg i eder.

21. Den, som har mine Befalinger og holder dem, han er den, som elsker mig; men den, som elsker mig, skal elskes af min Fader; og jeg skal elske ham og aabenbare mig for ham.«

22. Judas (ikke Iskariot) siger til ham: »Herre! hvor kommer det, at du vil aabenbare dig for os og ikke for Verden?«

23. Jesus svarede og sagde til ham: »Om nogen elsker mig, vil han holde mit Ord; og min Fader skal elske ham, og vi skulle komme til ham og tage Bolig hos ham.

24. Den, som ikke elsker mig, holder ikke mine Ord; og det Ord, som I høre, er ikke mit, men Faderens, som sendte mig.

25. Dette har jeg talt til eder, medens jeg blev hos eder.

26. Men Talsmanden, den Helligaand, som Faderen vil sende i mit Navn, han skal lære eder alle Ting og minde eder om alle Ting, som jeg har sagt eder.

27. Fred efterlader jeg eder, min Fred giver jeg eder; jeg giver eder ikke, som Verden giver. Eders Hjerte forfærdes ikke og forsage ikke!

28. I have hørt, at jeg sagde til eder: Jeg gaar bort og kommer til eder igen. Dersom I elskede mig, da glædede I eder over, at jeg gaar til Faderen; thi Faderen er større end jeg.

29. Og nu har jeg sagt eder det, før det sker, for at I skulle tro, naar det er sket.

30. Jeg skal herefter ikke tale meget med eder; thi denne Verdens Fyrste kommer, og han har slet intet i mig;

31. men for at Verden skal kende, at jeg elsker Faderen og gør saaledes, som Faderen har befalet mig: saa staar nu op, lader os gaa herfra!«

Læs fyldestgørende kapitel Johannes 14