29. Da sagde Skaren, som stod og hørte det, at det havde tordnet; andre sagde: »En Engel har talt til ham.«
30. Jesus svarede og sagde: »Ikke for min Skyld er denne Røst kommen, men for eders Skyld.
31. Nu gaar der Dom over denne Verden, nu skal denne Verdens Fyrste kastes ud,
32. og jeg skal, naar jeg bliver ophøjet fra Jorden, drage alle til mig.«
33. Men dette sagde han for at betegne, hvilken Død han skulde dø.
34. Skaren svarede ham: »Vi have hørt af Loven, at Kristus bliver evindelig, og hvorledes siger da du, at Menneskesønnen bør ophøjes? Hvem er denne Menneskesøn?«
35. Da sagde Jesus til dem: »Endnu en liden Tid er Lyset hos eder. Vandrer, medens I have Lyset, for at Mørke ikke skal overfalde eder! Og den, som vandrer i Mørket, ved ikke, hvor han gaar hen.
36. Medens I have Lyset, tror paa Lyset, for at I kunne blive Lysets Børn!« Dette talte Jesus, og han gik bort og blev skjult for dem.
37. Men endskønt han havde gjort saa mange Tegn for deres Øjne, troede de dog ikke paa ham,
38. for at Profeten Esajas's Ord skulde opfyldes, som han har sagt: »Herre! hvem troede det, han hørte af os, og for hvem blev Herrens Arm aabenbaret?«
39. Derfor kunde de ikke tro, fordi Esajas har atter sagt:
40. »Han har blindet deres Øjne og forhærdet deres Hjerte, for at de ikke skulle se med Øjnene og forstaa med Hjertet og omvende sig, saa jeg kunde helbrede dem.«
41. Dette sagde Esajas, fordi han saa hans Herlighed og talte om ham.
42. Alligevel var der dog mange, endogsaa af Raadsherrerne, som troede paa ham; men for Farisæernes Skyld bekendte de det ikke, for at de ikke skulde blive udelukkede af Synagogen;
43. thi de elskede Menneskenes Ære mere end Guds Ære.
44. Men Jesus raabte og sagde: »Den, som tror paa mig, tror ikke paa mig, men paa ham, som sendte mig,