24. Sandelig, sandelig, siger jeg eder, hvis ikke Hvedekornet falder i Jorden og dør, bliver det ene; men dersom det dør, bærer det megen Frugt.
25. Den, som elsker sit Liv, skal miste det; og den, som hader sit Liv i denne Verden, skal bevare det til et evigt Liv.
26. Om nogen tjener mig, han følge mig, og hvor jeg er, der skal ogsaa min Tjener være; om nogen tjener mig, ham skal Faderen ære.
27. Nu er min Sjæl forfærdet; og hvad skal jeg sige? Fader, frels mig fra denne Time? Dog, derfor er jeg kommen til denne Time.
28. Fader herliggør dit Navn!« Da kom der en Røst fra Himmelen: »Baade har jeg herliggjort det, og vil jeg atter herliggøre det.«
29. Da sagde Skaren, som stod og hørte det, at det havde tordnet; andre sagde: »En Engel har talt til ham.«
30. Jesus svarede og sagde: »Ikke for min Skyld er denne Røst kommen, men for eders Skyld.
31. Nu gaar der Dom over denne Verden, nu skal denne Verdens Fyrste kastes ud,
32. og jeg skal, naar jeg bliver ophøjet fra Jorden, drage alle til mig.«
33. Men dette sagde han for at betegne, hvilken Død han skulde dø.
34. Skaren svarede ham: »Vi have hørt af Loven, at Kristus bliver evindelig, og hvorledes siger da du, at Menneskesønnen bør ophøjes? Hvem er denne Menneskesøn?«
35. Da sagde Jesus til dem: »Endnu en liden Tid er Lyset hos eder. Vandrer, medens I have Lyset, for at Mørke ikke skal overfalde eder! Og den, som vandrer i Mørket, ved ikke, hvor han gaar hen.
36. Medens I have Lyset, tror paa Lyset, for at I kunne blive Lysets Børn!« Dette talte Jesus, og han gik bort og blev skjult for dem.