35. Jesus græd.
36. Da sagde Jøderne: »Se, hvor han elskede ham!«
37. Men nogle af dem sagde: »Kunde ikke han, som aabnede den blindes Øjne, have gjort, at ogsaa denne ikke var død?«
38. Da harmes Jesus atter i sit Indre og gaar hen til Graven. Men det var en Hule, og en Sten laa for den.
39. Jesus siger: »Tager Stenen bort!« Martha, den dødes Søster, siger til ham: »Herre! han stinker allerede; thi han har ligget der fire Dage.«
40. Jesus siger til hende: »Sagde jeg ikke, at dersom du tror, skal du se Guds Herlighed?«
41. Da toge de Stenen bort. Men Jesus opløftede sine Øjne og sagde: »Fader! jeg takker dig, fordi du har hørt mig.
42. Jeg vidste vel, at du altid hører mig; men for Skarens Skyld, som staar omkring, sagde jeg det, for at de skulle tro, at du har udsendt mig.«
43. Og da han havde sagt dette, raabte han med høj Røst: »Lazarus, kom herud!«
44. Og den døde kom ud, bunden med Jordeklæder om Fødder og Hænder, og et Tørklæde var bundet om hans Ansigt, Jesus siger til dem: »Løser ham, og lader ham gaa!«
45. Mange af de Jøder, som vare komne til Maria og havde set, hvad han havde gjort, troede nu paa ham;
46. men nogle af dem gik hen til Farisæerne og sagde dem, hvad Jesus, havde gjort.
47. Ypperstepræsterne og Farisæerne sammenkaldte da et Møde af Raadet og sagde: »Hvad gøre vi? thi dette Menneske gør mange Tegn.
48. Dersom vi lade ham saaledes blive ved, ville alle tro paa ham, og Romerne ville komme og tage baade vort Land og Folk.«
49. Men en af dem, Kajfas, som var Ypperstepræst i det Aar, sagde til dem:
50. »I vide intet; ej heller betænke I, at det er os gavnligt, at eet Menneske dør for Folket, og at ikke det hele Folk skal gaa til Grunde.«
51. Men dette sagde han ikke af sig selv; men da han var Ypperstepræst i det Aar, profeterede han at Jesus skulde dø for Folket;