32. Da Maria nu kom derhen, hvor Jesus var, og saa ham, faldt hun ned for hans Fødder og sagde til ham: »Herre! havde du været her da var min Broder ikke død.«
33. Da nu Jesus saa hende græde og saa Jøderne, som vare komne med hende, græde, harmedes han i Aanden og blev heftig bevæget i sit Indre; og han sagde:
34. »Hvor have I lagt ham?« De sige til ham: »Herre! kom og se!«
35. Jesus græd.
36. Da sagde Jøderne: »Se, hvor han elskede ham!«
37. Men nogle af dem sagde: »Kunde ikke han, som aabnede den blindes Øjne, have gjort, at ogsaa denne ikke var død?«
38. Da harmes Jesus atter i sit Indre og gaar hen til Graven. Men det var en Hule, og en Sten laa for den.
39. Jesus siger: »Tager Stenen bort!« Martha, den dødes Søster, siger til ham: »Herre! han stinker allerede; thi han har ligget der fire Dage.«
40. Jesus siger til hende: »Sagde jeg ikke, at dersom du tror, skal du se Guds Herlighed?«
41. Da toge de Stenen bort. Men Jesus opløftede sine Øjne og sagde: »Fader! jeg takker dig, fordi du har hørt mig.
42. Jeg vidste vel, at du altid hører mig; men for Skarens Skyld, som staar omkring, sagde jeg det, for at de skulle tro, at du har udsendt mig.«
43. Og da han havde sagt dette, raabte han med høj Røst: »Lazarus, kom herud!«