Gamle Testamente

Nye Testamente

Johannes 11:28-46 Dansk Bibel 1907-1931 (DNKB)

28. Og da hun havde sagt dette, gik hun bort og kaldte hemmeligt sin Søster Maria og sagde: »Mesteren er her og kalder ad dig.«

29. Da hun hørte det, rejste hun sig hastigt og gik til ham.

30. Men Jesus var endnu ikke kommen til Landsbyen, men var paa det Sted, hvor Martha havde mødt ham.

31. Da nu Jøderne, som vare hos hende i Huset og trøstede hende, saa, at Maria stod hastigt op og gik ud, fulgte de hende, idet de mente, at hun gik ud til Graven for at græde der.

32. Da Maria nu kom derhen, hvor Jesus var, og saa ham, faldt hun ned for hans Fødder og sagde til ham: »Herre! havde du været her da var min Broder ikke død.«

33. Da nu Jesus saa hende græde og saa Jøderne, som vare komne med hende, græde, harmedes han i Aanden og blev heftig bevæget i sit Indre; og han sagde:

34. »Hvor have I lagt ham?« De sige til ham: »Herre! kom og se!«

35. Jesus græd.

36. Da sagde Jøderne: »Se, hvor han elskede ham!«

37. Men nogle af dem sagde: »Kunde ikke han, som aabnede den blindes Øjne, have gjort, at ogsaa denne ikke var død?«

38. Da harmes Jesus atter i sit Indre og gaar hen til Graven. Men det var en Hule, og en Sten laa for den.

39. Jesus siger: »Tager Stenen bort!« Martha, den dødes Søster, siger til ham: »Herre! han stinker allerede; thi han har ligget der fire Dage.«

40. Jesus siger til hende: »Sagde jeg ikke, at dersom du tror, skal du se Guds Herlighed?«

41. Da toge de Stenen bort. Men Jesus opløftede sine Øjne og sagde: »Fader! jeg takker dig, fordi du har hørt mig.

42. Jeg vidste vel, at du altid hører mig; men for Skarens Skyld, som staar omkring, sagde jeg det, for at de skulle tro, at du har udsendt mig.«

43. Og da han havde sagt dette, raabte han med høj Røst: »Lazarus, kom herud!«

44. Og den døde kom ud, bunden med Jordeklæder om Fødder og Hænder, og et Tørklæde var bundet om hans Ansigt, Jesus siger til dem: »Løser ham, og lader ham gaa!«

45. Mange af de Jøder, som vare komne til Maria og havde set, hvad han havde gjort, troede nu paa ham;

46. men nogle af dem gik hen til Farisæerne og sagde dem, hvad Jesus, havde gjort.

Læs fyldestgørende kapitel Johannes 11