Gamle Testamente

Nye Testamente

Johannes' Åbenbaring 8:1-9 Dansk Bibel 1907-1931 (DNKB)

1. Og da det aabnede det syvende Segl, blev der Tavshed i Himmelen omtrent en halv Time.

2. Og jeg saa de syv Engle, som staa for Guds Aasyn; og der blev givet dem syv Basuner.

3. Og en anden Engel kom og stillede sig ved Alteret med et Guldrøgelsekar, og der blev givet ham megen Røgelse, for at han skulde føje den til alle de helliges Bønner paa Guldalteret foran Tronen.

4. Og Røgen af Røgelsen steg op, med de helliges Bønner, fra Engelens Haand før Guds Aasyn.

5. Og Engelen tog Røgelsekarret og fyldte det med Ild fra Alteret og kastede den paa Jorden; og der kom Torden og Røster og Lyn og Jordskælv.

6. Og de syv Engle, som havde de syv Basuner, gjorde sig rede til at basune.

7. Og den første basunede, og der kom Hagl og Ild, blandet med Blød, og blev kastet paa Jorden; og Tredjedelen af Jorden blev opbrændt, og alt grønt Græs opbrændtes.

8. Og den anden Engel basunede, og det var, som et stort brændende Bjerg blev kastet i Havet; og Tredjedelen af Havet blev til Blod.

9. Og Tredjedelen af de Skabninger i Havet, som havde Liv, døde; og Tredjedelen af Skibene blev ødelagt.

Læs fyldestgørende kapitel Johannes' Åbenbaring 8