Gamle Testamente

Nye Testamente

Johannes' Åbenbaring 22:1-13 Dansk Bibel 1907-1931 (DNKB)

1. Og han viste mig Livets Vands Flod, skinnende som Krystal, udvældende fra Guds og Lammets Trone.

2. Midt i dens Gade og paa begge Sider af Floden voksede Livets Træ, som bar tolv Gange Frugt og gav hver Maaned sin Frugt; og Bladene af Træet tjente til Lægedom for Folkeslagene.

3. Og der skal intet bandlyst være mere; og Guds og Lammets Trone skal være i den, og hans Tjenere skulle tjene ham,

4. og de skulle se hans Ansigt, og hans Navn skal være paa deres Pander.

5. Og Nat skal der ikke være mere, og de trænge ikke til Lys af Lampe eller Lys af Sol, fordi Gud Herren skal lyse over dem; og de skulle, være Konger i Evighedernes Evigheder.

6. Og han sagde til mig: Disse Ord ere troværdige og sande; og Herren, Profeternes Aanders Gud, har udsendt sin Engel for at vise sine Tjenere, hvad der skal ske snart.

7. Og se, jeg kommer snart. Salig er den, som bevarer denne Bogs Profetis Ord.

8. Og jeg, Johannes, er den, som saa og hørte disse Ting, og da jeg havde hørt og set, faldt jeg ned for at tilbede for den Engels Fødder, som viste mig disse Ting.

9. Og han siger til mig: Gør det ikke; jeg er din Medtjener og dine Brødres, Profeternes, og deres, som bevare denne Bogs Ord; tilbed Gud!

10. Og han siger til mig: Du skal ikke forsegle denne Bogs Profetis Ord, thi Tiden er nær.

11. Lad den som gør Uret, fremdeles gøre Uret, og den urene fremdeles blive uren, og den retfærdige fremdeles øve Retfærdighed, og den hellige fremdeles blive helliggjort.

12. Se, jeg kommer snart, og min Løn er med mig til at betale enhver, efter som hans Gerning er.

13. Jeg er Alfa og Omega, den første og den sidste, Begyndelsen og Enden.

Læs fyldestgørende kapitel Johannes' Åbenbaring 22