Gamle Testamente

Nye Testamente

Johannes' Åbenbaring 11:13-19 Dansk Bibel 1907-1931 (DNKB)

13. Og i samme Stund skete der et stort Jordskælv, og Tiendedelen af Staden faldt, og syv Tusinde Personer bleve dræbte i Jordskælvet; og de andre bleve forfærdede og gave Himmelens Gud Ære.

14. Det andet Ve er til Ende; se, det tredje Ve kommer snart.

15. Og den syvende Engel basunede, og der hørtes høje Røster i Himmelen, som sagde: Herredømmet over Verden er blevet vor Herres og hans Salvedes, og han skal være Konge i Evighedernes Evigheder.

16. Og de fire og tyve Ældste, som sidde for Guds Aasyn paa deres Troner, faldt ned paa deres Ansigter og tilbade Gud og sagde:

17. Vi takke dig, Herre Gud almægtige, du, som er, og som var, fordi du har taget din store Magt og tiltraadt dit Kongedømme,

18. og Folkeslagene vrededes, og din Vrede kom og Tiden til, at de døde skulle dømmes, og til at give Lønnen til dine Tjenere, Profeterne, og de hellige og dem, som frygte dit Navn, de smaa og de store, og til at ødelægge dem, som lægge Jorden øde.

19. Og Guds Tempel i Himmelen blev aabnet, og hans Pagts Ark kom til Syne i hans Tempel, og der kom Lyn og Røster og Tordener og Jordskælv og stærk Hagl.

Læs fyldestgørende kapitel Johannes' Åbenbaring 11